26/02/2026 0 Kommentarer
Café Krea - et fællesskab om kreative sysler
Café Krea - et fællesskab om kreative sysler

Cafeen henvender sig til alle (børn, unge, voksne, ældre), som har lyst til hyggeligt samvær omkring kreative interesser som strikning, hækling, broderi eller noget helt andet. Du er meget velkommen i cafeen, uanset om du er rutineret eller nybegynder eller måske bare er nysgerrig eller gerne vil mødes til en snak.
Du kan medbringe dit projekt og måske dele tips og tricks med andre, og savner du inspiration, eller er du nybegynder uden noget projekt, er der god hjælp at hente. Gitte Kjær og Ida Andreasen, som begge er erfarne og særdeles dygtige ud i det kreative, vil stå klar med ideer, gode råd og hjælp til at komme igang. Ida vil således være en aktiv del af tilbuddet sammen med Gitte, som er medlem af menighedsrådet.
Har du mod til at gå ombord i strikning af dåbsklude eller fremstille ting til menighedsrådets bod og lotteri til det årlige høstmarked, leverer kirken materialerne hertil.
Der er kaffe/te på kanden og tid til snak undervejs.
Ligger du inde med garn, strikkepinde eller andre rekvisitter til håndarbejde, som du ikke får brugt, må du meget gerne medbringe det til en fælles "materialebank".
Caféen er åben hver tirsdag kl. 13:00-16:30 og alle er velkomne indenfor dette tidsrum. Der er ingen tilmelding, og du kan dukke op, når det passer dig indenfor åbningstiden - det er gratis at deltage.
Kommentarer