04/06/2026 0 Kommentarer
Allehelgen i Rostrup kirke
Allehelgen i Rostrup kirke

Mindegudstjenester søndag d. 1. november
kl. 15 i Astrup Kirke og kl. 17 i Rostrup Kirke
Det siges at sorgen er kærlighedens pris. Det koster noget at elske, for en dag skal vi miste. Men på trods af prisen, så griber kærligheden os, så vi giver os hen til hinanden.
Ved Allehelgen, når efterårsmørket er tættest, er det en tradition at tænde lys og mindes vores døde. Vi læser navnene på dem, der er døde, begravede eller bisatte fra vores kirker i årets løb, og vi sætter lys på gravene.
Dagen markeres med gudstjeneste i både Astrup og Rostrup Kirker med kor og musik.
Enhver er velkommen til at deltage. Både hvis man har mistet en kær i år eller for lang tid siden. For selvom tiden er kort eller lang, så er der stadig brug for at mindes.
Har døden taget noget fra dig
så giv det tilbage
giv det tilbage
som du fik af den døde
da den døde var levende
da den døde var dit hjerte
giv det tilbage til en rose,
giv det tilbage til et kontinent,
giv det tilbage til en rose,
giv det tilbage til en vinterdag,
til en dreng der ser dig an
fra hættens mørke
Naja Marie Aidt, 2008
Kommentarer